Gødvad GIF i Silkeborg tilbyder Fodbold, Håndbold, Gymnastik, Badminton og har flere motionsformer
Kontakt Gødvad GIF

Om Gødvad GIF Gymnastik

Gymnastikafdelingen har ca. 335 aktive medlemmer og der kommer løbende flere til. Vi har et bredt udvalg af gymnastik- og motionstilbud til børn og voksne.

Forældre/barn-gymnastik kan være stedet at starte, måske et spring-/rytmehold eller de søde danseprinsesser. Vi har helt sikkert et tilbud der passer til dit barn.

For de voksne byder vi på bl.a. floorball og zumba.

sondagstraening_5.jpg sondagstraening_1.jpg

 

Gymnastikafdelingen søger hele tiden at udbygge og tilpasse vores tilbud, så der er noget for enhver smag og enhver alder i foreningen. Vi er åbne over for nye ideer og tiltag, og hilser desuden altid frivillige velkomne, der har lyst til at give en hånd med - hvad enten det er i gymnastiksalen, bestyrelsen eller til et af vores arrangementer.  Send en uforpligtende e-mail til formand Søren Nielsen, så drøfter vi mulighederne.

Vi afslutter naturligvis sæsonen med en fantastisk forårsopvisning i hallen, hvor alle gymnaster og dansere viser det bedste de har lært.

Glad gymnastik i alle aldre...